Sammenhænge mellem aktiver og makroøkonomiske faktorer

Dagens investeringsverden kræver, at investorer ikke kun kender til specifikke aktiver, men også forstår deres indbyrdes forhold til makroøkonomiske forhold. Aktiver, uanset om det er kryptovalutaer, guld, aktier eller obligationer, interagerer med hinanden gennem globale økonomiske processer.

Renter, inflation og pengepolitik kan ændre forskellige aktivklassers tiltrækningskraft betydeligt. For eksempel kan stigende renter reducere interessen for obligationer og øge guldets tiltrækningskraft som et beskyttende aktiv. I et inflationsmiljø søger investorer ofte mod aktiver med begrænset udbud, som f.eks. kryptovalutaer, for at beskytte deres kapital.

Det er altid vigtigt at overveje, at finansmarkederne ikke er en simpel mekanisme, hvor en »tilstrømning« af penge automatisk fører til højere priser. Metaforen om markedet som en «ballon», der udvider sig, når pengene «strømmer ind», er mangelfuld og kan føre til dårlige investeringsbeslutninger. Markedskapitaliseringen stiger, når investorerne er villige til at betale en højere pris for de samme aktiver. Hver transaktion på markedet har en køber og en sælger, og den samlede mængde penge i systemet ændrer sig ikke – de skifter bare hænder.

Ideen om, at der er store mængder «penge på kistebunden», som er klar til at komme ind på markedet, er også en fejlslutning. Alle udstedte værdipapirer ejes altid af nogen. En løs pengepolitik som den, der føres af Bank of Japan, «sprøjter» for eksempel ikke bogstaveligt talt penge ind i markedet. Den ændrer forskellige aktivers relative tiltrækningskraft, hvilket får deres priser til at ændre sig. På samme måde er en stærk amerikansk dollar heller ikke resultatet af, at penge «flyder» ind i USA, men afspejler investorernes forventninger til den fremtidige pengepolitik og økonomiske vækst.