Den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, Pivot-Pivot og renten på 4,75-5%

Det er en lignelse i sproget. Der er blevet talt om Pivot i et “beat” år. Og nu har tryllekunstneren Jerome Powell sænket sat med 50 basispoint.

Fed-mødet var, som man siger, epokegørende. Jeg vil gerne bemærke, at sidste gang, der blev foretaget sådanne manipulationer, var i 2008, lige efter kollapset af Lehman Brothers Holdings, Inc. (1850-2008), Gud bevare hans sjæl.
Efter min subjektive mening er en rentenedsættelse på nuværende tidspunkt mildest talt mærkelig. Markederne er på deres højeste niveau nogensinde, de amerikanske ejendomspriser er på deres højeste niveau nogensinde, og vi får at vide, at inflationen er endeligt og uigenkaldeligt besejret. Arbejdsløsheden, får vi at vide, er på et historisk lavt niveau. Økonomien har det fint, en blød landing er på vej – det er, hvad de fortæller os.

Jeg synes, at dette træk fra FED’s side er “interessant”. Men de forklaringer, vi får tilbudt som rimelige, er det ikke, og det er rentenedsættelsen/forhøjelsen heller ikke.

Jeg antager derimod, at de virkelige årsager er flere:

1. Den meget dårlige tilstand på det kommercielle ejendomsmarked i USA.
2. De urealiserede tab i små og mellemstore banker.

Og nu om alt i orden.

Da erhvervsejendomme og gælden fra dem “hænger” på små og mellemstore bankers balancer, har de, bankerne, et ret “sjovt” problem i form af gabende huller på deres balancer. Med andre ord urealiserede tab, som i øjeblikket beløber sig til 560 milliarder nordamerikanske dollars.

Et lille lyrisk sidespring, så du, min ærede læser, kan forstå dybden af det alvorlige misforhold mellem det, der forventes, og det, der sker. Da krisen var på sit højeste i 2008, var de urealiserede tab otte gange mindre, end de er nu.

Bank of America er det eneste offer blandt de store banker, og dens andel af det samlede beløb tegner sig for 20% af tabene. Tilsyneladende er det derfor, at Warren Buffett, en snu ræv, omhyggeligt og stille „dumpede“ Bank of America-aktier.

Efter min subjektive mening er denne beklagelige tilstand for mellemstore og små banker et resultat af Feds politik. De fleste banker har nemlig lidt, fordi priserne på højt vurderede obligationer, såsom statsobligationer, og højt vurderede virksomhedsobligationer er faldet meget hårdt.

“Den røde tråd”, næsten hver uge kan man se fusioner og opkøb af små og mellemstore banker. Der er ingen grund til at tale om økonomien og Fed, for den eneste måde, de kan påvirke økonomien på, er ved at stramme eller lempe de finansielle betingelser – Det er, hvad de fortæller os. Det ligger angiveligt i deres magt at gøre det.

Men der er et “lillebitte punkt” som det faktum, at de finansielle forhold er på samme niveau, som de var, før renten blev hævet. Som bevis på dette er disse data Federal Reserve Bank of St. Louis (FRED), Financial Conditions Index.

På dette tidspunkt kommer likviditeten til markederne og likviditeten til økonomien fra statsobligationerne, dvs. fra Madame Janet Yellen, som finansierer budgetunderskuddet.

Så opstår der et rimeligt spørgsmål til Fed, eller rettere en række spørgsmål:

a) Med hvilket formål var det nødvendigt at hæve renten til 5,25?
b) Hvorfor sænke renten med 50 basispoint, hvis der ikke er tale om en nødsituation?
c) Og hvordan kan Fed påvirke økonomien ved at stramme og løsne de finansielle betingelser, hvis den altid bevæger sig bag obligationsmarkedet, men ikke foran og foran markedet?

Og som rosinen i pølseenden: Hvordan kan det være, at de syv største amerikanske banker i 8-9 måneder i år har tjent 1,1 billioner nordamerikanske dollars på renteforskelle? Kun små og mellemstore regionale banker tabte penge, mens de store banker fik likviditet og „gesheft“.

P.S. Alle disse lege med renten, demokrati, grådighed og dumhed er “gode”, men hvordan og med hvilke midler kan et almindeligt menneske overleve, hvis lån til bolig ikke er tilgængeligt for ham, og lån uden sikkerhed er praktisk talt umuligt.

27.09.2024, af Anne Rasmussen